Sådan skaber HR vækst til din virksomhed

4 HR-tips til hurtigt voksende virksomheder

Af Jacquelline Lindberg, Head of Sales & Marketing.

HR og forretningsudvikling

Vi har udvidet vores forretning massivt, det sidste år. Mens pandemien rasede, udvidede vi vores setup med 60 % flere stillingsbetegnelser, samtidig med vi udvidede vores team med 31,25 % flere ansatte.

Det har været en omstændig proces, der satte nogle tanker i gang om vaner, new normal og forretningsudvikling.

Som resultat har vi yderligere udvidet vores team med en ekstern HR-konsulent. Valget faldt på Hasse Steenbuch fra Incipia, der afholdte MUS-samtaler på baggrund af skemaer udfyldt via. MUS-skema.dk og lavede en assesment af vores arbejdsmiljø.

Det var en hård beslutning og det var svært for mig at give slip og putte mine folk i hænderne på en anden, udefrakommende. Før vi fik Hasse ombord påtog jeg selv al arbejdet med MUS-samtaler, medarbejdertrivsel og udvikling af arbejdsmiljøet.

Men, i takt med at Cuneo er blevet større, i form af dejlige kunder og et større team, så er mit ansvar vokset og tiden er blevet mere knap. Covid-19 og fjernarbejde har yderligere bidraget til udfordringen med at have føling med alle mine kollegaer. Derfor tog jeg den svære beslutning og søgte hjælp til HR, så jeg kunne sikre at mit team havde det godt.

Jeg holder stadig fast i kontakten til alle mine kollegaer, men den ekstra hjælp til HR har givet luft og frigivet noget mere tid til management af vores voksende kundeportefølje, så vi kan vokse endnu mere.

For vores vedkommende har outsourcing af HR til en ekstern partner været en del af vores vokseværk, hvor vi fordeler ansvar ud på flere og flere personer og begynder at specialisere os. Men det har været en hård proces, at fralægge sig ansvar på opgaver man har arbejdet med i så mange år og give ansvaret til en anden. Det var ikke kun svært for mig, men for hele teamet.

Det har krævet omstillingsparathed for alle parter, både de ’gamle veteraner’ og de nytilkomne. Resultatet har til gengæld været fantastisk.

Vi har nu opnået et setup, hvor ansvaret er fordelt ud på flere og hvor vi får lov til at specialisere os efter vores kompetencer og interesser. HR har spillet en central rolle og været afgørende for at vi kunne nå hertil.

Jeg vil gerne dele vores HR-værktøjer til at håndtere hurtig vækst og tilegne sig nye, bedre vaner.

4 HR-tips til hurtigt voksende virksomheder

1: Invester i mennesker

En virksomhed ER dens medarbejdere og den ER sine kunder. Jeg tror fuldt og fast på at man skal investere i sine kollegaer, hvis man vil udvide sin virksomhed. Derfor har HR og relationen til mine kollegaer været utrolig vigtig for mig i udviklingen af Cuneo.

Det er vigtigt, at du viser dine kollegaer at du vil dem. Medarbejdere der trives er mere investeret i deres arbejdsopgaver og deres arbejdsplads.

Lige så vigtigt er det, at investere i samarbejdet med sine kunder.

Glade kunder bliver hos dig og bliver hurtigt ambassadører for din virksomhed. Størstedelen af vores kunder kommer fra anbefalinger af vores eksisterende kunder. Samtidig bliver vores kunder hos os i lang tid. 82% af vores kunder har været hos os i mere end 2 år – det er sjældent i vores branche.

2: Lyt

Det kan ikke siges tit nok, det er vigtigt at LYTTE.

Der er ting, som det kan være svært at sige ansigt til ansigt – har jeg hørt. Det er ikke et problem jeg selv har, men folk er forskellige og det må man respektere.

Det er vigtigt at du aktivt lytter til dine kollegaer og ser dem, som medmennesker, ikke kun arbejderbier.

Det kræver noget af dig, som leder, at du rækker ud til dine kollegaer og skaber et miljø, hvor de føler sig trygge ved at henvende sig til dig, åbent og ærligt.

Her kan en ekstern HR-konsulent være en god sikring, da der altid er en ekstern formidler, mellem dig og dine kollegaer. Samtidig kan en ekstern HR-konsulent tilbyde et par friske øjne og objektivt vurdere, hvordan det egentlig går med dit team, fordi der ikke er nogen forhistorie.

3: Tag godt imod kritisk feedback

Hvis du tager godt i mod kritik, så skaber du tillid og viser du er oprigtigt interesseret i at høre dine kollegaers feedback.

Kritik er essentiel for udvikling, da det udstiller svagheder i din virksomheds procedurer og viser dig, hvor der bør arbejdes med optimering. Kort sagt, før løsningen kommer problemet.

Selvom det ikke vil være al feedback, der kan eller bør ændres, så vil det kunne give dig idéer til, hvor dit fokus bør være i virksomhedsudviklingen og hvad der demotivere dine kollegaer.

4: Implementer ændringer og nye vaner

Du skal ikke være bange for at implementere ændringer i procedure, hvis ændringerne kan løse konkrete problemer i din virksomhedsdrift eller give nye opportunities til din virksomhed.

Selvom der altid vil være lidt omstillingskaos, så skal man aldrig holde fast i en procedure, fordi det er det man plejer at gøre. Man når aldrig nye højder, ved at gøre som man plejer.

Ændringerne viser også dine kollegaer og dine kunder, at du er proaktiv og arbejder for at løse de småproblemer der kan være.

Når du skal sælge ændringerne til hele teamet, så er det vigtigt at du ’sælger’ ændringerne ud fra dine kollegaers pains og forklarer hvilke positive ting, ændringerne fører med sig.

Ingen, og jeg mener INGEN, vil ændre deres adfærd, bare fordi nogen siger det til dem, uanset hvor mange titler de har. Når du kræver en adfærdsændring af dine kollegaer, skal du selvfølgelig kommunikere det ud fra den positive påvirkning det har for dine kollegaer og hvilke problemer det løser for dem. Du skal illustrere, hvordan den nye procedure bidrager positivt til deres arbejdsliv.

Her har vi lært, at det kan være rigtig rart at have en ekstern partner med i processen, der kan skabe overblik og repræsentere alles interesser.

Vil du have hjælp til dit salg eller marketing?

Følg os på LinkedIn eller skriv dig op til vores nyhedsbrev (bare scroll ned) og modtag salgstricks i din indbakke.

Mangler du mere afklaring, så tilbyder vi rådgivning og kurser til virksomheder. Hvis du er typen, der hellere vil arbejde med slutsalget, tilbyder vi også B2B mødebooking, dataindsamling og SoMe marketing.

Få et hurtigt og uforpligtende tilbud

Udfyld formularen og bliv kontaktet til en uforpligtende samtale

Tilbud - Pretest