Derfor stemmer vi om

ugens medarbejder

4 grunde til at stemme om ugens medarbejder

Af Jacquelline Lindberg, Head of Sales & Marketing

Ugens medarbejder

Ugens medarbejder er en vigtig bekræftelse af medarbejderne og hjælper med at holde positiviteten oppe i en travl hverdag, hvor småproblemer ofte kan stjæle fokus og motivation.

Som rigtig mange andre virksomheder, så kårer vi også ugens medarbejder i Cuneo. MODSAT de fleste andre virksomheder i mit netværk (og på mit cv), så lader vi ALLE medarbejdere veje ind på beslutningen.

Hver uge sender jeg en mail ud til alle i virksomheden og spørger direkte, hvem der har gjort en forskel for dem i løbet af ugen og fortjener deres stemme til ugens medarbejder.

De 2 spørgsmål har en kæmpestor effekt på hele vores forretning og arbejdsmiljø.

Det betyder nemlig at vi alle (inklusiv mig selv) bruger et par minutter på at reflektere over, hvem der har gjort hverdagen lidt bedre og bidraget til den gode stemning.

Afstemningen er anonym, men alle skal give en årsag til, hvorfor de stemmer på netop den kollega de gør. Alle er med på, at årsagerne deles med teamet (ikke hvem, der har stemt på hvem, men generelt, hvorfor der blevet stemt, på dem der blev stemt på).

For os er ugens medarbejder et vigtigt værktøj, der gavner vores arbejdsmiljø på 4 vigtige områder.

4 grunde til at stemme om ugens medarbejder

1: Skaber medansvar og engagement

Ugens medarbejder kan hurtigt blive en tom titel for medarbejderne, særligt hvis det er uklart, hvad titlen egentlig betyder.

Når man inddrager medarbejderne og lader dem stemme om hvem der får titlen, bliver det et fælles projekt, der samler medarbejderne. Medarbejderne bliver naturlig mere engagerede og tager titlen mere seriøst, når de er involveret i beslutningen.

Pludselig betyder det faktisk noget at blive ugens medarbejder, fordi det er en anerkendelse fra ens kollegaer. Det betyder at man er blevet set, at det man har gjort på arbejdet, har gjort en forskel.

Årsagerne, som medarbejderne giver som grundlag for deres stemme, betyder også at alle er med til at bestemme, hvad titlen egentlig betyder.

2: Fælles værdier for arbejdsmiljøet

Årsagerne der gives til ugens medarbejder, har også en samlende effekt, hvor det aktivt påtales, hvad en god medarbejder egentlig er. Her er medarbejderne direkte med til at bestemme, hvad der udgør et godt arbejdsmiljø og en god kollega, gennem de begrundelser de giver får deres stemme. På den måde bliver vinderen af ugens medarbejder rent faktisk et konkret eksempel på en god medarbejder.

Det er med til at samle hele arbejdspladsen om nogle faste værdier, uden at have betalt en dyr konsulent for en flot WordCloud eller 100 siders HR-strategi, som uploades på intranettet.

Det virker også meget bedre, end en WordCloud eller nedskrevet strategi, der bare aldrig helt bliver implementeret.

3: Fokus på det positive

Når alle på arbejdspladsen ved, at de skal stemme på én person til ugens medarbejder, uge for uge, så lægger de automatisk mere mærke til deres kollegaer – om ikke før, så når de får en mail om det.

Det betyder at de får tid til at reflektere over, HVEM og HVAD der gør en positiv forskel for dem i hverdagen og de får mulighed for at udtrykke det.

På den måde skabes der rum til at se på det positive ved arbejdsmiljøet.

Positiv tænkning bliver hurtigt til positiv handling, hvor medarbejderne bliver bedre til at rose hinanden i hverdagen. Mere ros betyder færre konflikter mellem medarbejderne og mere samarbejde.

4: Booster arbejdsmoral og hjælper med stresshåndtering

Ugens medarbejder er en vigtig bekræftelse af medarbejderne og hjælper med at holde positiviteten oppe i en travl hverdag, hvor småproblemer ofte kan stjæle fokus og motivation.

Vi performer bedre, når vi får anerkendelse for det. Det gælder dig, mig og alle dine kollegaer.

Det booster arbejdsmoralen og afhjælper stress, når medarbejdere ved at deres arbejde bliver påskønnet. Stress kommer ofte sammen med en følelse af, at ens hårde arbejde er uden resultater eller effekt – eller i værste faldt, at man føler sig direkte modarbejdet af kollegaerne.

Stress har mange årsager, men den er lettere at håndtere for en medarbejder, hvis de generelt føler sig set og deres arbejde bliver påskønnet.

Med lidt ros, kan vi langt bedre klare hverdagens udfordringer og stressende øjeblikke.

Derfor påvirker det også positivt, at der ugentligt stemmes på den ’bedste’ medarbejder, den der gør en forskel.

Vil du have hjælp til dit salg eller marketing?

Følg os på LinkedIn eller skriv dig op til vores nyhedsbrev (bare scroll ned) og modtag tricks til salg og markedsføring i din indbakke.

Mangler du mere afklaring, så tilbyder vi rådgivning og virksomhedskurser. Hvis du er typen, der hellere vil arbejde med slutsalget, tilbyder vi hjælp til B2B mødebooking, dataindsamling og sociale medier.

Få et hurtigt og uforpligtende tilbud

Udfyld formularen og bliv kontaktet til en uforpligtende samtale

Tilbud - Pretest
Salgstips

Få salgstips i din indbakke

* Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev accepterer du vores privatlivspolitik